Så har Smikka fået en blog – og det er vi super glade for.
Vi glæder os til at udvide Smikka-universet med en blog, hvor vi vil skrive om alle de skønne accessories, som er en del af vores verden. Vores ønske er at inspirere, dele tips, viden og gode råd og ikke mindst vise, at accessories ikke behøver at koste en formue for at se godt ud.
Det er nemlig muligt at få lækre tørklæder, moderne armbånd, skønne clutches og farverige øreringe til priser, hvor de fleste kan være med. Det har været vores mission med at starte Smikka – en webshop med et stort udvalg af skønne billige accessories, som du kan bestille hjemmefra din sofa.
Og hvem er “vi” så? “Vi” er Tina og Jane og deler fortsat mellemnavn. Vi er nemlig søstre, men i dag også begge gift og bærer derfor forskelligt efternavn. Det har været – og er stadig noget helt specielt at kaste sig ud i iværksætterlivet sammen med sin søster. Men det kommer du nok til at fornemme hen ad vejen, for indimellem vil bloggen også komme med bag “scenen”.